Er du en engageret leder med sans for tekniske processer og logistik? Har du erfaring med at koordinere teams og underleverandører, og få opgaver til at lykkes, selvom løsningen ikke ligger lige for? Hvis du har fremdrift, et skarpt blik for procesoptimering og kan gå forrest, så kan du være den, vi søger.
Vi er på udkig efter én, der kan understøtte vores ledelsesmæssige styring på en byggeplads og sikre, at logistikken kører som smurt, og samarbejdet med underleverandørerne spiller. Din rolle bliver central i et travlt miljø, hvor du har overblikket, træffer beslutninger hurtigt og har ansvar for at lede opgaver fra start til slut.