1621 job i Sønderjylland
1621 job i Sønderjylland

Miljøingeniør til Meldgaard Gruppen

Meldgaard Miljø A/S
Syddanmark
6051 Almind
Vil du være med til at løse miljømæssige opgaver og udvikle innovative, bæredygtige løsninger?
Meldgaard har stor erfaring og mange projekter, hvor anvendelse af slaggen har været en succes. Slagge er et restprodukt ved forbrænding, som genanvendes og nyttiggøres 100%, og har en god bæreevne på højde med sand og grus. Slaggen bliver sorteret, hvor værdifulde genanvendelige metaller udsorteres. Vi har slaggepladser centralt placeret i Jylland, Fyn og Sjælland, hvor vi håndterer slagge fra flere kraftvarmeværker.

Om jobbet
Du vil blive en del af vores dedikerede og fagligt stærke kollegaer i Kolding. Her vil du spille en central rolle i udviklingsprojekter, der anvender slagge i nye produkter. Du skal desuden hjælpe med at håndtere de nuværende og kommende miljømæssige opgaver, fx spildevand.

Endvidere omfatter dine opgaver at:
• Bidrage til afdelingens faglige udvikling inden for miljølovgivning, herunder myndighedskrav og standarder
• Argumentere for vores faglige synspunkter, bl.a. overfor offentlige instanser
• Supportere vores drift og kommercielle afdeling med din viden på området

Om dig
Den ideelle kandidat har:
• En uddannelse som miljøingeniør eller tilsvarende. Erfaring fra branchen er ikke et krav, så længe du har lyst til at blive ekspert på området
• Interesse i at lære alt om slaggen og lyst til at arbejde med det dagligt
• En god teknisk og praktisk forståelse
• Fokus på udvikling, kvalitet og risikovurdering, hvor løsningerne er resultatskabende
• Gode formuleringsevner, trives i arbejdet med forskellige mennesker samt kan udøve myndighed i lovgivningen
• Evnen til at håndtere interessemodsætninger og finde løsninger gennem dialog
• En positiv tilgang, er initiativrig og bidrager til den positive stemning
• Stærke analytiske evner og kompetencer inden for problemløsnings samt kan læse og tolke lovgivningsstof

Vi tilbyder
Hos Meldgaard får du en spændende og udfordrende stilling i en velkonsolideret familievirksomhed med over 50 års erfaring. Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesforhold, et åbent og uformelt arbejdsmiljø med glade og motiverede kolleger, samt frihed under ansvar med korte kommandoveje.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores afdelingschef Frank Sandgaard på tlf. 20 33 72 31 eller send os din ansøgning via linket senest den 1. april 2025. Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.
Skriv venligst i din ansøgning, at du har set dette job på Sydjob.dk
Praktisk information
Indrykket: 05 mar 2025
Udløber: 01 apr 2025
Jobtype: Fuldtid
Arbejdsområde: Bygge- og anlægsteknik